Kunstnere, Tune Musikfestival
Kale World Tour

Optræder kl. 12:00 – 12:45

Vores helt egen Tuneser træder til igen, når der skal underholdes for de helt små. Han har lovet et show fyldt med sjov og ballade.

Det eneste man kan være sikker på, når Kalles World Tour står for underholdningen er, at man ikke kan være sikker på noget som helst. Kalle Mathiesen er uddannet trommeslager ved Rytmisk Musikkonservatorium og har skabt sit one man show ud fra devisen, at ”Der er musik i alt og alt er musik”.

Bevæbnet med loopstation, trommesæt, bas, balloner, pivedyr, ridderhjelm, boremaskine og omtrent alle mulige tænkelige genstande, der kan lave lyd og en god portion selvironi, serverer Kalle Mathiesen musikalsk underholdning i verdensklasse.

Kalle har det som sit mål at optræde i alle lande i verden, og han er godt på vej både som gademusikant og under mere ordnede forhold. Basen er dog i Danmark, og han er efterhånden kendt fra både TV-programmerne Ramasjang, Natholdet, So Ein Ding, My Danish collection og radioprogrammet Weekendsax på Radio 24/7.

Kalle Mathiesen blev desuden skandinavisk mester i loopstation i 2013. En maskine der optager og gengiver lyde, som kan inkorporeres i musikken.

Da Kalle optrådte sidste år var voskne som børn lige underholdt.
Vi er derfor meget beæret over at kunne præsentere Kalle som kickstarter igen i år – Så giv dig selv en anderledes og fantastisk oplevelse og lad Kalles World Tour stå for underholdningen.